Retlig Interesse
Har du nogensinde undret dig over, hvad der foregår i de retssager, der sjældent rammer nyhedsstrømmen, men som alligevel har en betydelig indvirkning på dit liv? I denne podcastserie går Poul Schmith/Kammeradvokaten helt tæt på retsprocesserne og deres betydning for samfundet og din hverdag, når de behandler højaktuelle emner og sager i selskab med andre eksperter og juridiske specialister.
Episodes
Friday May 03, 2024
Friday May 03, 2024
Er retten til et sundt klima overhovedet et menneskerettighedsspørgsmål, som også danske domstole skal sikre? Kan den danske regering blive trukket i retten for ikke at gøre nok for klimaet? Hvorfor er klimakampen vigtig, og skal den udkæmpes ved domstolene og ikke kun i de politiske systemer?
Det er nogle af de spørgsmål, som vi i tidligere episoder af Retlig Interesse har drøftet.
Nu har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol imidlertid truffet afgørelse i de tre første klimaretssager for Domstolen.
Det står nu klart ud over enhver tvivl, at retten til et sundt klima er en menneskerettighed, men kan alle og enhver anlægge en retssag, og hvad er staterne egentlig forpligtet til at gøre for klimaet? Det er nogle af de spørgsmål, som advokat og partner Sune Fugleholm og professor Mikael Rask Madsen fra Københavns Universitet drøfter i en dobbeltepisode af Retlig Interesse.
Dette er del 2 af 2.
Friday May 03, 2024
Friday May 03, 2024
Er retten til et sundt klima overhovedet et menneskerettighedsspørgsmål, som også danske domstole skal sikre? Kan den danske regering blive trukket i retten for ikke at gøre nok for klimaet? Hvorfor er klimakampen vigtig, og skal den udkæmpes ved domstolene og ikke kun i de politiske systemer?
Det er nogle af de spørgsmål, som vi i tidligere episoder af Retlig Interesse har drøftet.
Nu har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol imidlertid truffet afgørelse i de tre første klimaretssager for Domstolen.
Det står nu klart ud over enhver tvivl, at retten til et sundt klima er en menneskerettighed, men kan alle og enhver anlægge en retssag, og hvad er staterne egentlig forpligtet til at gøre for klimaet? Det er nogle af de spørgsmål, som advokat og partner Sune Fugleholm og professor Mikael Rask Madsen fra Københavns Universitet drøfter i en dobbeltepisode af Retlig Interesse.
Dette er del 1 af 2.
Thursday Nov 23, 2023
Thursday Nov 23, 2023
Risikerer Danmark at blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for portugisiske unges klimaangst, og kan portugisiske unge overhovedet indbringe Danmark for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for deres leveforhold i Portugal? Er de ofre for klimapolitikken her i Danmark?
Det er nogle af de spørgsmål, som vi i sjette episode af Retlig Interesse drøfter, når Jesper Nørøxe og Sune Fugleholm sætter fokus på den seneste klimaretssag, hvor Danmark sammen med 32 andre europarådsstater er indbragt for menneskerettighedsdomstolen af nogle portugisiske unge. De portugisiske unge mener bl.a., at de er udsat for generationsdiskrimination, og at bl.a. Danmark er ansvarlig for temperaturstigningerne i Portugal. Temperaturstigninger som ifølge de unge forvolder skade på deres liv og helbred.
I episoden samler Jesper og Sune også op på de nu tre principsager ved menneskerettighedsdomstolen om sundt klima som en menneskerettighed.
Monday Sep 25, 2023
Monday Sep 25, 2023
Er den yngre generation stillet værre i relation til klimaforandringer end ældre generationer, og hvad bør regeringen sige under høringen hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 27. september 2023, hvor Danmark sammen med 32 andre europæiske stater er indbragt for menneskerettighedsdomstolen af en række portugisiske unge? Det er nogle af de spørgsmål, som Poul Schmith/Kammeradvokaten har stillet klimaretfærdighedsaktivist Selma de Montgomery.
I femte episode har Poul Schmith som noget helt særligt optaget en live-podcast med publikum, hvor Sune Fugleholm og Selma de Montgomery sammen med et ungt publikum af jurister har talt om særligt den yngre generations syn på klimaforandringerne, om Danmark har et medansvar for klimaforandringer i andre lande og om de ældre generationer har udsat den yngre generation for generationsdiskrimination ved at bruge så meget af carbon-budgettet.
Monday Sep 11, 2023
Monday Sep 11, 2023
Hvorfor er klimakampen vigtig, og skal den udkæmpes ved domstolene og ikke kun i de politiske systemer? Det er nogle af de spørgsmål, som vi i denne fjerde episode af Retlig Interesse stiller advokat og partner Jenny Sandvig fra advokatfirmaet Simonsen Vigt Wiig i Norge, som i denne episode udtaler sig på egne vegne. Jenny Sandvig har tidligere arbejdet for det europæiske netværk af nationale menneskerettighedsinstitutter (European Network of Nation Human Rights Institutions - ENHRI), og hun afgav indlæg under forhandlingerne ved den første klimaretssag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i marts 2023.
Vi taler bl.a. med Jenny Sandvig om, hvorfor klimaretssagerne er vigtige, hvad vi kan forvente, der kommer ud af sagerne, samt om der er risiko for, at politikerne holder sig tilbage med klimaambitionerne, hvis de risikerer at blive dømt i retten for ikke at nå ambitionerne.
Monday Aug 07, 2023
Monday Aug 07, 2023
Kan den Europæiske Menneskerettighedskonvention bruges til at kræve Parisaftalen overholdt?
Er retten til et sundt klima overhovedet et menneskerettighedsspørgsmål, som også danske domstole skal sikre? Det er ét af de spørgsmål, som Poul Schmith – Kammeradvokaten har stillet til præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i perioden 2020-2022 - Robert Spano.
De fleste retssager foregår uden det store offentlige fokus. Først når afgørelserne er truffet, rammer de måske nyhedsstrømmen. Men så er der de helt ekstraordinære retssager. Dem der handler om store principielle spørgsmål, der har betydning for os alle. Sådan nogle sager er de første principielle klimaretssager, der lige nu verserer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
I første episode af Retlig Interesse taler vi med Robert Spano, afgående præsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om, hvorvidt retten til et sundt klima overhovedet er en menneskerettighed, og om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan bruges til at kræve målene for temperaturstigninger i Paris-aftalen overholdt blandt andet ved de danske domstole. Vi hører også den afgående præsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Robert Spano åbne op for meget interessante overvejelser om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols generelle rolle, som man normalt ikke hører om.
Monday Aug 07, 2023
Monday Aug 07, 2023
Kan Danmark blive trukket i retten for ikke at gøre nok for klimaet?
Kan den danske regering blive trukket i retten for ikke at gøre nok for klimaet? Det er ét af de spørgsmål, som Poul Schmith Kammeradvokaten har stillet professor Mikael Rask Madsen – Centerleder for Københavns Universitets Center for International Courts.
De fleste retssager foregår uden det store offentlige fokus. Først når afgørelserne er truffet, rammer de måske nyhedsstrømmen. Men så er der de helt ekstraordinære retssager. Dem der handler om store principielle spørgsmål, der har betydning for os alle. Sådan nogle sager er de første principielle klimaretssager, der lige nu verserer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og som kan få konsekvenser også her i Danmark ved de danske domstole.
I anden episode af Retlig Interesse taler vi med professor Mikael Rask Madsen om, hvordan de verserende klimaretssager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan påvirke Danmark og om Den Europæiske Domstols balanceakt mellem jura og politik, og om der overhovedet findes støtte i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for indblandinger i staters prioriteringer på klimaområdet.
Monday Aug 07, 2023
Monday Aug 07, 2023
Hvad handler de første principielle klimaretssager ved menneskerettighedsdomstolen egentlig om?
Hvad handler de første principielle klimaretssager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol egentlig om? Det er temaet for tredje episode af Retlig Interesse, hvor Sune Fugleholm og Jesper Nørøxe – partnere og advokater ved Poul Schmith – Kammeradvokaten taler om betydningen af de verserende klimaretssager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder for udsigten til klimaretssager ved de danske domstole.
De fleste retssager foregår uden det store offentlige fokus. Først når afgørelserne er truffet, rammer de måske nyhedsstrømmen. Men så er der de helt ekstraordinære retssager. Dem der handler om store principielle spørgsmål, der har betydning for os alle. Sådan nogle sager er de første principielle klimaretssager, der lige nu verserer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
I tredje episode af Retlig Interesse samler Sune Fugleholm og Jesper Nørøxe op på diskussionerne i de to første episoder, hvor Poul Schmith – Kammeradvokaten har interviewet både præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2020-2022, Robert Spano og professor Mikael Rask Madsen – centerleder for Københavns Universitets Center for International Courts om betydningen af de første klimaretssager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
OM PODCASTEN
Både i EU og i Danmark produceres der regler som aldrig før, og emnerne for regelproduktionen bliver sværere og sværere at forstå og følge med i. Det, synes vi, er en skam, for emnerne er spændende for alle med interesse i at forstå de udfordringer, vi som samfund står over for. I podcastserien Retlig Interesse har vi derfor valgt at sætte fokus på en række emner med samfundsmæssig rækkevidde, som er af betydning for os alle. I serien går vi dybere end overskriftsniveau og taler om sagerne på en måde, der er til at forstå for alle med almindelig interesse i samfundsforhold.